Alno Køkken – tysk kvalitetskøkken – er en af Europas ældste køkkenproducenter og leverer køkkener over hele verden. Blev grundlagt i 1927 af snedker Albert Nothdurft og i 1951 startede produktionen i den sydtyske by Pfullendorf, hvor den stadig ligger.
Den tyske grundighed ses tydeligt i både kvalitet, design og leveringssikkerhed.
Hos Alno vælger du ikke bare en låge, nej, du starter med at vælge materialet og derefter farven. Så skal du vælge evt. kant og farve på denne. Ved nogle materialer kan du også frit vælge om du ønsker en glat låge eller en rammelåge…. ved alle disse valg bliver der reelt set utrolig mange forskellige fronter at vælge imellem. Det er det som Alno kalder Tailor-made. Materialemæssigt har Alno fronter i melamin, laminat, mat lak, mat struktur lak, højglans lak, glas, finér og Dekton (keramik). Så der er vist noget for enhver smag.
Du vælger også frit blandt deres melaminfarver, hvilken farve du ønsker at dine elementer skal være indvendig. I øvrigt er deres elementer lavet af 19 mm plade og rygge er i 8 mm.
Alno er én af de køkkenproducenter, som andre producenter holder øje med – hvad kommer de med af nyheder og hvilken vej går trenden. Alno har altid fået mange design-priser.
Se evt. mere på producentens hjemmeside.
www.alno.de
Køkken-forum ligger i Ringsted og har et 236 m2 stort showroom i to etager med køkken, bad og garderobe.
Vi leverer til hele Sjælland, inklusive Københavns-området, samt Lolland-Falster